02 Jul
02Jul

Jeg skal på forhånd beklage, at min blog efterhånden er blevet én lang række af indlæg med brok fra mig. Mit liv er slet ikke så slemt som det måske lyder. Det er hårdt at være far til fem, men jeg nyder hvert et øjeblik, så hav ikke ondt af mig!

Jeg tror måske i virkeligheden at bloggen er blevet som en terapeut for mig. Her kan jeg få lov til at udtrykke mig og få afløb for mine frustrationer, så jeg kan få det bedre. Håber ikke, at du går herfra i dårligt humør på grund af mig.

Nå, men dagens indlæg er faktisk ganske positivt, for vi har nemlig været på vores ’Tirsdags tur’. ’Tirsdags turen’ er en fast tradition, som mig og drengene har sammen. Det går i alt sin enkelthed ud på, at vi hver eneste tirsdag skal på tur.

Det kan være en tur i parken, i zoologisk have, i svømmehallen, på McDonalds eller et besøg hos venner eller familie. Hvad vi laver er ikke nødvendigvis så vigtigt, for det der betyder noget er, at vi kommer ud og foretager os noget sammen.

I dag venter en, forhåbentlig, fremragende dag i skoven. Jeg har pakket madkurv, den mindstes barnevogn er klar og drengene er ved godt mod. Far ditto.

Når jeg skriver at barnevognen er klar, så er det fordi vi havde et mindre uheld i går, da jeg var ved at få min mindste til at sove. Jeg kom spankulerende med barnevognen foran mig ligesom så mange gange før. Vi befandt os på den sædvanlige rute, som vi har gået tusindvis af gange og som jeg derfor kender ud og ind. Og det var måske lige præcis dér problemet var, for jeg gik rundt på autopilot og så mig derfor ikke rigtigt for – hvorfor skulle jeg, når nu jeg kender ruten som bagsiden af min hånd?

Det viser sig dog, at der var god grund til at være opmærksom på underlaget, for i nattens løb var der åbenbart blevet gravet et hul på den grussti jeg gik på, hvilket jeg ikke opdagede. Venstre forhjul på vores helt nye(!) barnevogn rammer ned i førnævnte hul og bliver derfor bremset op med en sådan kraft, at jeg nær flyver henover styret. Min stakkels lille dreng får sig et kæmpe chok og vågner op fra drømmeland og kvitterer med en voldsom gråd.

Jeg står et øjeblik og får vejret, for jeg fik en mavepuster da barnevognen stoppede op, og min krop kom i karambollage med håndtaget på barnevognen. Det lykkes mig at få beroliget junior (og mig selv – jeg fik et kæmpe chok), men da jeg er klar til at trille videre med barnevognen, finder jeg ud af at forhjulet er blevet bøjet og derfor ikke er funktionsdygtigt. Der skal alligevel en del til, for at bøje sådan et solidt metalhjul, så det siger lidt om hvor meget kraft der har været i barnevognen, da jeg rammer hullet.

Jeg besøgte butikken hvor vognen var købt og kunne heldigvis få t nyt hjul med hjem samme dag, hvorfor vores traditionsrige ’Tirsdags tur’ ikke gik i vasken.  Gudskelov!

Tilføjelse:

Jeg har fået flere henvendelser fra læsere som spørger hvilken barnevogn jeg har eller vil anbefale, så i stedet for at besvare hver enkelt mail, tager jeg den i plenum her. Jeg har Emmaljunga Big Star Supreme, som du kan finde på linket her https://babyhelp.dk/barnevogn-guide/


Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING