01 Jul
01Jul

Som far til fem har jeg rigeligt med erfaring, når der kommer til legetøj. Der findes næppe en dille, et samleobjekt, et populært legetøj eller lignende, som vi ikke har haft indenfor hjemmets fire vægge. Fælles for stort set alt det legetøj vi har haft er, at det kun har været en eller to af mine drenge som har leget med det, ligesom det ganske hurtigt blev kedeligt og uinteressant og endte i bunden af legetøjskassen. Jeg blev en del hundreder fattigere og fik nu endnu et stykke legetøj, som jeg kunne gå og rydde op for dem – lucky me!

Der findes ikke meget legetøj, som drengene har været enige om, var sjovt at lege med. Altså ikke udover det skumfigurer som jeg, som voksen, havde svært ved at se det sjove i, indtil de kastede sig over dem.

Hvis du ikke har hørt om Bobles før, skal du forestille dig forskellige figurer (jeg mener de alle forestiller dyr) af et hårdt skummateriale, som ikke umiddelbart ser specielt sjove ud. Det synes jeg i hvert fald ikke. Drengene var dog uenige, og de må trods alt være de rigtige at spørge i denne sag.

Vil du blive klogere på Bobles kan du læse mere her: https://babyhelp.dk/bobles/

Min ældste kom hjem fra en børnefødselsdag hvor han kunne berette om, hvordan de havde tumlet i timevis på ”bobler”. Det var hans ordvalg. Jeg fandt dog senere ud af, at det var Bobles han mente, og fordi han var så begejstret, købte jeg en Bobles elefant til ham på hans fødselsdag som var et par uger senere.

Begejstringen var stor hos Jonas, som straks genkendte Bobles legetøjet. Han var lykkelig og far ligeså.

Freden holdt dog ikke længe, for under et tiltrængt toiletbesøg, kunne jeg høre at der var opstået ballade inde hos drengene. Det viste sig, at de var uenige om, hvis tur det var til at lege med elefanten fra Bobles.

”Åhåh”, tænker jeg strakt, for jeg ved udmærket hvad det betyder. Enten køber jeg mere Bobles så da alle har noget at lege med, eller så skal jeg agere mægler når de kommer op at toppes hver eneste dag, indtil de ikke længere synes elefanten er interessant.

Suk! Jeg bed den store afskrivning i mig, og fik købt stort ind af Bobles, så drengene nu havde hver deres figur, som de så selv måtte finde ud af at fordele imellem dem. Det gjorde ondt i økonomien, for de er ret dyre, men det gjorde godt for freden herhjemme. Når man er far til fem, er det svært at sætte en pris på fred og ro.

   


Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING